Information til Jægeren

Her har vi samlet lidt information specifikt til jægeren, så du kan forberede dig på din jagtrejse til Sydafrika.

Rejse med våben

Tilladelser og våbenpapirer:
Hvis du ønsker at tage dit eget våben med til Sydafrika, er der forskellige formularer/våbenpapir der skal udfyldes hjemmefra og medbringes på turen.

For det første skal du have en “Invitation” til jagt fra Amakulu Travel. Endvidere er der forskellige type formularer alt efter hvilken flyselskab du kommer til at flyve med. Som noget af det vigtigste skal du have dit våben fortoldet ud-og ind af landet. Amakulu Travel er gerne behjælpelig med at udfylde diverse formularer til din jagttur. Pris kr. 500,- pr. jæger.

Download formularer her:
– Invitation til jagt fra Amakulu Travel – denne får du tilsendt af os
– Toldpapir –Hent her
– Ansøgning om import/eksport af våben til Sydafrika –Hent her
– Transport af våben via Holland – Hent her
– Transport af våben med Qatar Airlines –Hent her
– Transport af våben med Emiraterne –Hent her

Opbevaring af våben og tilbehør under rejsen:
Husk lås og ammunition skal være i din tøjkuffert på rejsen, og at ammunition skal være i ammunitionsboks med lås. Sæt navn, adresse, tlf.nr. og e-mail på boksen. Din riffel skal være i en separat kuffert med navn og adresse ( +lås).

Skydebane

Amakulu Game Lodge har egen skydebane, med afstande fra 50 meter og op til 200 meter. Så efter rejsen kan du komme på skydebanen og tjekke at riflen er som den skal være, inden jagten for alvor går i gang. 

Vi skyder normalt på afstande fra 40 til 200 meter.

Det er vigtigt at jægeren er forberedt hjemmefra. Det er altså en god idé at øve skud fra skydestok hvis man ikke er vant til dette, og gerne på længere hold.  Vi bruger ViperFlex skydestokke (4 ben).

Jagtområder

Amakulu Game Lodge og de omkringliggende områder.

Limpopo:
I Limpopo provinsen, kan vi tilbyde jagt i det tætte bush. Vi har to områder langs Limpopo floden og to inde i landet. Ialt råder vi over ca. 9000 ha Vi kan tilbyde jagt på 20 forskellige arter. Opholdet er på en førsteklasses lodge med udsigt over jagtområderne.

Kontakt for nærmere oplysning om området og mulighederne her.

Eastern Cape:
Jagten i Eastern Cape byder både på tæt Bush, åbne sletter, bjerge og dybe kløfter. Et udfordrende område som kræver en god kondition. Vi råder over mere end 200.000 ha fordelt på 10 forskellige farme. Området byder på mere end 20 forskellige arter. Cape Bushbuck og Vall Reedbok samt Blue Duiker hører til arterne, der kendetegner området. 

Amakulu Game Lodge jager fortrinsvist på fire farme med top udstyrede lodges, så vi kan godt garantere at opholdet imellem jagt- og safariture er luksuriøst. 

Vi har en meget høj successrate i området og vi går gerne den berømte mil ekstra for, at vores jagtgæster får deres toptrofæ og en fantastisk jagtoplevelse. 

 

Trofæpriser

Amakulu Travels 2019 trofæpriser finder du her.

Prislister for andre jagtområder:
– Prisliste for Lynx Safaris, Port Elizabeth, Eastern Cape – klik her

Spørg for trofæpriser for Limpopo. 

Konservator

Efter endt jagt ønsker en stor del af vores jagtgæster at få deres trofæer udstoppet og monteret.  Vores oplevelse er, at de bedste til dette arbejde er lokale er ved hvordan dyrene ser ud i levende live.

Derfor har vi besøgt en del lokale konservatorer (Taxidermy) og har udvalgt de bedste som vi kan anbefale til jer og som vi også selv bruger, nemlig Africa’s Best Taxidermy og African San. Begge har deres værksteder i Kimberley.

Ønsker du/I at besøge konservatoren og se hvordan de udfører deres arbejde og resultater heraf, så er der også mulighed for dette. Her kan du også få bestemt præcist hvordan dine trofæer skal monteres.

Africa’s Best Taxidermy prisliste – klik her.

Trofætransport

Amakulu Tavel har lavet samarbejde med Global Trophy Logistics til transport af vore jagtgæsters trofæer hjem til Danmark.

I er altid velkommen til at kontakte Global Trophy Logistics omkring transport og priser. Endvidere er de også behjælpelig med et tilbud på planlagte trofæer inden afrejse. Vær opmærksom på priserne ift. sejllas og flytransport hjem.

Global Trophy Logistics ApS
Skæringvej 113
DK-8520 Lystrup
Danmark

Carl Hjort
Email: carl@gtltrophy.com
Tlf.: +45 40513980

Hvis I ønsker at bruge en af de andre transportfirmaer der er på markedet, er I meget velkomne til dette. Her sørger I selv for aftalerne samt ansvar.

Vores genrelle forretningsbetingelser kan du se her…

Vildtgalleriet

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart