Et stort tak for en fantastisk uge.
Vi var 4 M/K afsted, 1 jæger, 1 ledsager og 2 voksne børn.
Det var en fantastisk uge fra start til slut, en oplevelse vi sent glemmer.
Vi bookede turen efter et besøg på en messe, og ud over messen, havde vi intet kendskab til Amakulu, vi kendte ingen som havde benyttet selskabet, men blev enige om at tage chancen, og det har vi absolut ikke fortrudt.
Indkvarteringen var rigtig hyggelig, rengøring/service helt i top, maden absolut fantastisk, og alt personale inkl PH'erne, var rigtig søde og hjælpsomme.
Men især værterne John og Hettie, skal have en kæmpe tak for at gøre det til en tur vi sent glemmer, og som vi absolut godt kunne overveje at gentage igen om nogle år.
Alt var utroligt professionelt, og vi som ledsagere havde rig mulighed for masser af fantastiske opleveler med dyrene, mens jægerne var på jagt. Vi var ligeledes en dag inde i Kimberley, hvor en af PH'erne var med os, så det var helt trygt at færdes rundt, og vi oplevede ingen ubehageligheder af nogen som helst slags på hele turen.
Og rent jagtmæssigt, blev alle forventninger til turen opfyldt over forventning, og John's indstilling til dyrenes velfærd er i en klasse for sig selv. Der var et par uheldige anskydninger, men til trods for det, blev der gået all in, og begge dyr blev fundet, og aflivet i løbet af få timer, til stor glæde for både personale, jægere og ledsagere.
Den yngste af vores drenge, er autist, og han forlod lodgen med tårer i øjnene fordi det var så svært at sige farvel, og efter hjemkomst, sagde han at det var den bedste tur han nogensinde har været på, og det fra en ung mand som sjældent sætter ord på sine følelser oplevelser.
Så vi kan varmt anbefale kommende gæster en tur med Amakulu travel, det vil i ikke fortryde.